Historien om fødslen

I løbet af eftermiddagen søndag d. 22.10 stod det klart for os, at Delphis hvalpe snart ville ud. Delphi var urolig, pustede, gravede rede i tæpperne, og ville allerhelst grave sig ind under vores terasse.


Delphi dagen før fødslen

Da vi gik i seng om aftenen var hun meget kontaktsøgende og ville overhovedet ikke være i fødekassen. Næ, det eneste rigtige sted for en toller er i fodenden af sengen. Så da veerne begyndt kl. 02.20 måtte jeg sætte sig ned i fødekassen sammen med Delphi.

Kl. 03.35 gik vandet, og vores fødselshjælper, Aslaug, blev tilkaldt. Der var jo god tid, så hun skulle lige spise "morgenmad" og lufte sine egne hunde".

Kl. 04.20 kom der så klart fostervand, og det stod klart for mig at første hvalp havde tænkt sig at ankomme snart !
Aslaug blev konsulteret, jo, hun var kun 10 minutter fra os. Godt !

Hun er lige ankommet da veerne rigtig tager til og kl. 05.00 ankommer den første hvalp: en dejlig han. Delphi er et kort øjeblik i tvivl om hvad hun skal, så vi fjerne hinden fra hvalpens mund, og hos Delphi falder brikkerne på plads og hun begynder at slikke ham ren.

Næste hvalp ankommer kl. 05.40 i baglæns stil, en fin tæve som umiddelbart ligner en tro kopi af Delphi. Delphi slikker hende ren, men når ikke at hygge meget, da næste hvalp ankommer allerede kl. 05.54: også en fin tæve.

Så var der lidt tid for hvalpene at die, men ikke længe: næste hvalpe ankom kl. 06.30, igen en fin tæve som var lidt mindre end de forrige.

Uha, jeg var blevet helt forpustet: 4 hvalpe på 1½ time. Det er jo næsten ikke til at forstå. Vi forventede jo et lille kuld, og jeg tænkte at nu var det nok slut. Men Delphi viste ret hurtigt igen tegn på veer.

Efter 1½ time kunne vi mærke hvalpen var på vej, men desværre også at den lå baglæns og var uden fosterhinde på benene. Delphi kæmpede igen kraftigt med veerne, men hvalpen rykkede sig ikke. Dyrlægen blev kontaktet, og vi pakkede hvalpene i en kasse og fik Delphi med ud af fødekassen.

Stakkels Delphi, at skulle kæmpe med veerne og holde øje med kassen med hvalpe samtidigt. Det stressede hende meget, og måske var det der satte så meget skub i veerne at hvalpen flyttede sig lidt. Det var nok til at fødselshjælper Aslaug kunne få fat i hvalpen og få ham ud.
I første omgang virkede han livløs, og Aslaug (stående i vores indkørsel kl. 9 om morgenen) blev overladt til at se hvordan det stod til. Imens fik jeg Delphi og de øvrige hvalpe ind i fødekassen igen. Jeg var overbevist om at der ikke var liv i den lille gut.

Men fra indkørslen høres et råb: Der er liv ! Så fik jeg nok travlt med at komme derud og ganske rigtigt: et fint skrig kom fra hvalpen. Så måtte vi ind og Delphi fik lov at hilse på ham ganske kort, hvorefter vi tog over med at massere og tørre.
Han havde jo været længe undervejs, men der virkede ikke til at være vand i lungerne, så det var simpelthen et spørgsmål om at massere ham indtil ham fik samlet lidt kræfter.

Efter cirka en time kom han ned i kassen, og efter 5-6 timer diede han sammen med de andre. Han fik en blå sløjfe på, så vi let kunne genkende ham i kassen. Det var jo rart at se om han nu også diede selv. Sløjfen kom af igen allerede samme aften, da han fint kunne følge med.

Om eftermiddagen kom dyrlægen forbi og tjekkede mor og hvalpe, og alt var i orden.

Alle hvalpene ser rigtig fine ud, og har hvide poter, hvidt bryst og hvid halespids. 3 har hvid blis, en enkelt har 2-delt hvis blis og den sidste er helt uden blis.


Nr. 1 - han
Født kl. 05.00
Vægt 380 g.

Nr. 2 - tæve
Født kl. 05.40
Vægt 374 g.

Nr. 3 - tæve
Født kl. 05.54
Vægt 380 g.

Nr. 4 - tæve
Født kl. 06.30
Vægt 312 g.

Nr. 5 - han
Født kl. 09.00
Vægt 422 g.



Delphi og hvalpene efter fødslen: