Sygdomme hos Kooikeren


Jeg har ikke opdrættet Kooikere, og jeg kender derfor ikke racens sundhed til bunds. Der er dog nogle sygdomme, som er et problem for racen, og som opdrætter og ejer bør kende til

Kilderne til det efterfølgende er:

Øjendyrlægen
Dogbreedinfo.com
Dansk Kennel Klub
Netdyredoktoren


Specielle sygdomme



Hereditary Necrotising Myelopathy (ENM)

ENM var tidligere kendt som "kooikerparalysis" (kooikerlammelse). Sygdommen viser sig tidligt, oftest før hunden fylder 1 år.

Lammelsen menes at være smertefri for hunden, men er alligvel en traumatisk oplevelse for både hund og ejer, og hunde med sygdommen vil oftest være aflivet inden hunden fylder 2 år.

Der kan laves en DNA-test for sygdommen, og denne test vil fortælle om hunden er:
- fri (bærer ikke genet for sygdommen)
- bærer (bærer genet for sygdommen, men vil ikke selv blive syg)
- ramt (bærer genet og vil blive syg af sygdommen)

Det skønnes at 15-20% af alle Kooikere er bærere af genet, og derfor bør Kooikere testes før avl. Såfremt hunden er bærer af sygdommen, så bør den kun parres med en hund, der er fri for sygdommen.


Von Willebrandt Disease (VWD)

Von Willebrant er en arvelig blødersygodm, som forhindrer hundens blod i at størkne/koagulere.
Der findes en DNA test, som kan afgøre om hunden har sygdommmen eller vil kunne give den videre. En hund kan være bærer af sygdommen, uden selv at være syg af den.

DNA-testen vil fortælle om hunden er:
- fri (bærer ikke genet for sygdommen)
- bærer (bærer genet for sygdommen, men vil ikke selv blive syg)
- ramt (bærer genet og vil blive syg af sygdommen)

Hvalpe efter "fri" forældredyr vil altid være "fri" og skal ikke testes. Man bør kun avle på Kooikere, hvor man kender deres status på VWD, og kun hunde der er fri for genet bør anvendes i avl.
Testen udføres på University Clinic For Companion Animals i Utrecht, Holland. Læs nærmere herom på DKK's hjemmeside.



Øjensygdomme


PRA - Progressiv Retinal Atrofi

PRA er en nethindesygdom, hvor nethinden og dens synsceller i løbet af hundens levetid svinder ind og til sidst bliver hunden helt blind.

PRA er arveligt og der findes ingen behandling for sygdommen.
PRA har simpel recessiv (vigende) arvegang, dvs. hunden skal have genet fra både mor og far.


Katarakt/gluakom - grøn og grå stær

Kooikere kan have øjenproblemer med grøn eller grå stær.

Katarakt kaldes også for grå stær, og er en forandring i øjets linse, så denne bliver uklar.
Katarakt kan være en følgesygdom af fx. PRA, sukkersyge og grøn stær, men det kan også være arveligt.
Mange ældre hunde udvikler en vis uklarhed i linsen og dette er ikke udtryk for en arvelig sygdom.
Katarakt kan ses ved en øjenundersøgelse, hvor dyrlægen også kan være med til at afgøre om det er en arvelig lidelse.

Hos nogle racer er arvegangen vigende, hos andre dominant.

Nogle hunde får aldrig synsbesvær pga. deres katarakt og andre bliver helt blinde. Der er ingen medicinsk behandling, men det kan behandles med operation. Gluakom kaldes også for grøn stær og er en tilstand, hvor trykket i øjet er for højt. Tilstanden kan være arvelig. Hunde bør undersøges for katarakt og gluacom før avl.



Led og knogler



Patella luksation

Sygdommen er kendetegnet ved, at knæskallen af og til smutter ud af sit naturlige leje på forsiden af knæet og derved låser knæet i en bøjet stilling. Det gør hunden så halt, at den slet ikke støtter på benet.

Løs knæskal anses for at være arveligt. Hos arveligt disponerede hunde kan lidelsen ses allerede ved fødslen, hvor de fødes med en forkert vinkling af lårbenet, så muskler og sener trækker knæskallen ud til siden. Hos små hunde smutter knæskallen ind på den indvendige side af knæet, mens den hos store hunde sidder på ydersiden.

Symptomerne starter i reglen allerede i hvalpestadiet, hvor hunden pludselig bliver halt på et bagben, løber nogle skridt på tre ben og så holder op med at halte. I starten kan der gå nogen tid imellem, at hunden halter, men det bliver stadig hyppigere, og på et tidspunkt skal hunden til dyrlægen.

Det er altid vigtigt, at hunden kommer i behandling så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Mulighederne for en effektiv behandling falder, jo længere hunden går med den løse knæskal, og på længere sigt er lidelsen invaliderende for hunden.

Hvis hunden behandles i tide kan den få et godt liv uden halten og smerter. Men du skal tænke på, at det er en arvelig lidelse, så du bør ikke avle på hunden.

Da sygdommen er arvelig, bør hunde med patella luksation ikke benyttes i avl.

Patella luksation er blevet et stigende problem blandt Kooikere, så hvis du køber en hvalp, så sørg altid for at begge forældre har status 0 (ingen løse knæskaller).
HD - hofteledsdysplasi

Hofteleddet består af en ledskål og et ledhoved. Ved HD passer ledskålen og ledhoved ikke sammen og ledet bliver ustabilt.

HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er det man kalder "polygen", d.v.s. at mange forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at få sygdommen. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at få HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst.

Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, er slingrer i bagkroppen og sætter sig hurtigt ned, når den ikke er i bevægelse.
Sygdommen udvikles i hundens første leveår, men symptomerne kommer oftest først senere.

Hos Kooikere er HD ikke et stort problem, og der er ingen avlsrestriktion om at hunden skal røngtenfotograferes før avl.


AA - Albueleds Artrose

AA står for albueledsartrose (artrose = slidgigt). Ved slidgigt forstås en lidelse, hvor ledbrusken er mere eller mindre ødelagt, og hvor der rundt omkring i leddet er dannet nyt knoglevæv. Slidgigt kan være meget smertefuldt og kan begrænse leddets bevægelighed.

Unormal udvikling af albueleddet kan give anledning til udvikling af forskellige lidelser. Fælles for disse lidelser er, at de som følge af fejlbelastning af leddet forårsager udvikling af slidgigt.

AA er ligesom HD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de negative miljøbelastninger, som den udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad.

Symptomerne starter typisk i 4 – 5 mdrs. alderen. De tidligste symptomer er stivhed i forbenene især efter hvile.

Er begge albuer angrebne, kan symptomerne være svære at opdage. Gangen er da stiv, forpoterne drejet let udad, og albuerne holdes tæt ind til brystkassen.

Egentlig halthed opstår først senere i forbindelse med udvikling af slidgigten.

AA-billederne bedømmes efter en "4 trins skala" med betegnelserne 0, 1, 2 og 3, med 0 som det bedste, hvor albueleddet er fri for knoglenydannelser, og 3 er det dårligste. Her er nydannelserne i leddet mere end 5 mm høje.

Hos Kooikere er AA ikke et stort problem, og der er ingen avlsrestriktion om at hunden skal røngtenfotograferes før avl.



Andre sygdomme



Udover de nævnte sygdomme, så har jeg hørt om sporadiske tilfælde af allergi og hjerteproblemer. Det kan forekomme hos alle racer/blandinger, men forhør dig hos din opdrætter om der har været helbredsproblemer.