Kooikerhondjens historie


En arbejdshund


Nedenstående er taget fra tegneserien "Prins Valiant" og beskriver en lokkehunds arbejde.



Kooikerhondjen er opkaldt efter den fælde, som blev brugt til at fange levende vildænder med. I Holland er der masser af vand og dermed mange levepladser for ænder.
På kanten af andedammen placeres lange andefælder (kooikeren). Ved at have tamme ænder i dammen og fodre dem, så lokkes vildænder til. Kooikerhondjen lokker så roligt de nysgerrige ænder ind i fælden med sin buskede, hvide hale. Tam-ænderne er vant til at se hunden og forbinder den med manden som fodrer dem, og vildænderne følger med.
I nutiden bruges denne jagtmetode kun ganske få steder, fx. til ringmærkning, og derfor er der ikke mange Kooikerhondje som bruges til sit oprindelige arbejde.




Racens oprindelse


Kooikerhondjen er en gammel hollandsk race, og den dukker op på malerier fra det 17. århundrede.
Det var en Kooikerhonjde, som reddede Willem Oranje fra et mordforsøg, og det er afbilledet på et maleri, som hænger på Oranje Nassau Museum.

I starten af 19-hundredtallet var Kooikeren tæt på at uddø, men Baronesse van Hartenbroek van Ammerstol reddede racen og fik den avlet tilbage. Fra 1939 arbejdede hun på at finde hunde, som hun kunne bruge i avlen, og benyttede omrejsende folk, fx. sigøjnere, som holdt øje med hunde der lignende Kooikeren.
Hun fandt "Tommie", en tæve fra Friesenland, men måtte ikke købe hunden af ejeren. Istedet lånte hun "Tommie" til at avle et kuld hvalpe.


Faderen til dette kuld på 4 tæver var "Bennie". Baronessen fandt så en fremragende han "Bobbie" til at fortsætte avlen med. Der kom undervejs flere Kooikere til, som blev fundet omkring i landet, hvor de arbejdede som lokkehunde.

Racen blev officielt anerkendt i 1971.

Billederne herunder stammer fra "The union Het Nederlandse Kooikerhondje anniversary-bound/Het Nederlandse".


Baronesse van Hardenbroek med Niko og Niels i 1958 (?)



Baronesse van Hardenbroek med hendes Kooikere i 1961.