Delphi's jagtresultater



I juli 2004 bestod Delphi Dansk Retriever Klubs brugsprøve, 10 mdr. gammel.
I oktober 2005 bestod Delphi tollerbrugsprøven



I 2005 har Toller-Klubben fået godkendt deres egen brugsprøve, og den svarer nogenlunde til DRK's brugsprøve, men har også tolling og vandapportering med skud.

Vi går ikke på jagt med Delphi, men....

Delphi er blevet præsenteret for vildt flere gange hos opdrætteren.

Delphi (6 uger) snuser til krage Delphi (6 uger) bider i krage Delphi (6 uger) går med kragen i munden



Jeg har aldrig trænet en jagthund før, og Delphi skal heller ikke bruges til jagt. Jeg har alligevel "leget" apportering med hende fra hun var lille hvalp, så hun kan bruge sine naturlige evner for apportering.

Min interesse ligger indenfor lydighed og agility, men jeg vil forsøge at holde apporteringstræningen ved lige indimellem. Lige nu ser det dog ikke ud til at jeg kommer til at gå på markprøve med hende. Der er simpelthen ikke tid til at træne det hele ordentligt.

Delphi med dummy i skoven, 3 mdr. gammel.        Delphi med skind-dummy i skoven, 3 mdr. gammel.
Delphi apporterer due for første gang, 5 mdr. gammel.    

5 mdr. gammel
Da Delphi var ved at være færdig med tandskiftet som 5½ mdr., så prøvede jeg apportering med en rigtig fugl.

Jeg har brugt klikker-træning i overgangen mellem dummy og 'død fugl' og det gik rigtig fint. Efter 5. min. kunne hun apportere den.

Delphi apporterer due og demonstrerer et rigtig dårligt greb i benet, 5 mdr. gammel.    

Nu skal vi blot bruge lidt tid på at finpudse grebet og stilen.
(se billedet: sådan et ben-greb ser jo ikke særlig kønt ud.)
Hun kan godt finde på at 'tolle' med fuglen på tilbagevejen.........og ligenu har jeg ingen anelse om hvordan jeg får løst det problem uden at ødelægge tolling-lysten.

Jeg skriver mere, når vi er nået lidt længere.

Delphi med mågevinge, 7 mdr. gammel    

8 mdr. gammel
Det lod til at der bare skulle lidt mere træning til, så skal hun nok lade være med at lege med vildtet.
Hun henter vildtet meget fint og afleverer "til hånd" siddende foran.
Generelt, så har hun været meget nem at lære apportering med vildt.
Næste opgave: fjerne knaldapporteringen. Det har jeg med vilje ikke gjort noget ved før nu, da jeg ikke vil ødelægge arbejdsglæden.

Delphi apporterer fasan for første gang, 8 mdr. gammel        Delphi afleverer fasan siddende, 8 mdr. gammel>


Status i 2005: Jeg må indrømme at jeg ikke har trænet med vildt det sidste år. Selve apporteringen er blevet holdt lidt vedlige med dummyer, og forhåbentlig får jeg bedre tid snart.

Status i 2008: Jeg besluttede for nogle måneder siden at jeg ville prøve at stille Delphi på tollerklubbens workingtest, og dermed havde jeg også sat en frist på 2 måneder til at træne knaldapporteringerne væk. Det lykkedes ikke, og 3 knaldapporteringer på prøven gav et totalt resultat på en 3. præmie.